Blogroll

The Colony: Netværk & Socialliv (Part#1)



0 kommentarer
Så er vi tilbage med anden runde af vores podcast-serie The Colony! Vi beklager ventetiden, men der har i den grad været gang i butikken. Emnet for denne talk er "Netværk & Socialliv", og vi kommer både omkring privat- og familielivet som selvstændig, hvordan man adskiller sit privatliv fra sit arbejdsliv og hvordan man bruger netværk i sit arbejde. Denne gang kommer du i selskab med Mikkel Rathje (I Like Locals), Mette Geisler Dragelykke (Punk Royal), Maiken Ingvordsen (So What Copenhagen) og Carla Cammilla Hjort (Artrebels, Trailerpark Festival mm.).
Du kan streame eller downloade hele podcasten her:


Som altid foregår talken i et kolonihavehus, langt fra hektiske, hippe og hurtige København. Her har vi inviteret nogle af Københavns dygtige kreative iværksættere, kulturelle ildsjæle og kunstneriske begavelser, til en uformel snak om de personlige og professionelle udfordringer man står overfor, når man starter egen virksomhed indenfor det kreative felt. Hvad sker der, når ens passion pludselig bliver en profession? Hvordan håndtere man, når ens venner bliver ens kollegaer? Hvordan kommer man videre efter en kunstnerisk eller økonomisk fiasko? Hvordan kan man gøre København til et bedre sted at starte virksomhed? Disse og mange andre spørgsmål tager vi fat på i The Colony.

Titlen The Colony refererer til kreative iværksætteres tendens til at slå sig ned i små "kolonier" i bymiljøet, men er samtidig også en henvisning til, at talken faktisk foregår i et lille hyggeligt kolonihavehus. Under disse rolige og uformelle rammer forsøger vi at suge til os af deltagernes dyrtkøbte erfaringer, tanker og refleksioner, og videregive dem til andre nystartede eller til folk, der går med iværksætterdrømme. Vi håber på, at vores talks kan være med til at afmystificere det at starte egen virksomhed, og fremme videns- og erfaringsdeling mellem Københavns kreative entreprenører.

Hør også talken De Forbandede Penge Part#1 og Part#2

0 kommentarer:

Send en kommentar

newer post older post