Blogroll

Uffe Elbæk: Fremtidens arbejdsmarked er som en Hollywoodproduktion



0 kommentarer
Som opfølger på debatserien The Colony, følte vi et behov for også at få beslutningstagerne på Christiansborg i tale, og få et andet perspektiv på de udfordringer og problemstillinger som iværksættere i denne erhvervssektor er underlagt. Vi var så heldige at komme i audience hos Mr. Entreprenørskab himself, Kulturminister Uffe Elbæk, til en halv times snak om at rive siloer ned, altid at have en makker, om andelsbevægelsens tilbagekomst og hvordan adskillelsen af kultur og erhverv er frygtelig gammeldags.


The Colony: Fiasko & Succes (Part#2)



0 kommentarer


Sommerferien raser, men mon ikke stadig man kan bruge lidt at lytte til og tænke over, mens man ligger i hængekøjen? Vi har i hvert fald nu smidt part#2 af den tredje talk i The Colony om Fiasko & Succes med Lærke Hein (Karrierebar), Ulrik Ørum (Volcano), Pernille Skov (CAKI) og Simon Nygaard (Wonderland) op på bloggen. Vi snakker stadig konkurser, kuldsejlede projekter og vigtigheden af at kunne stå inde for det man laver, og tager samtidig fat i nogle mere generelle problemstillinger ved at være selvstændig indenfor det kreative og kunstneriske område i Danmark. Du kan streame podcasten ovenfor, eller gå ind på vores Soundcloud og downloade eller streame alle seks podcasts fra The Colony. God fornøjelse og god sommer!

The Colony: Fiasko & Succes (Part#1)



0 kommentarer

Med en række kulturevents (Vesterbro Festival, Distortion, Northside) veloverstået, samt et speciale afleveret, returnerer Heads in the Cloud for fuld kraft med endnu et afsnit i The Colony. Denne gang får vi besøg af Lærke Hein (Karrierebar), Ulrik Ørum (Volcano), Pernille Skov (CAKI) og Simon Nygaard (Wonderland), og emnet er denne gang "Fiasko & Succes": for hvornår er noget egentlig en succes? Kan man lave et succesfuldt projekt der går konkurs? Hvad er succeskriterierne for en forretning i det kreative og kulturelle felt, og hvordan kommer man videre efter en fiasko? Disse spørgsmål vender vi i denne Talk 3 Part#1, og kommer således rundt om alt fra konkurser, kuldsejlede projekter og vigtigheden af at kunne stå inde for det man laver. Du kan streame eller downloade hele podcasten her:

The Colony: Netværk & Socialliv (Part#2)



0 kommentarer


Så er vi tilbage med Part#2 af The Colony podcasten om Netværk & Socialliv, hvor vi stadig er i selskab med Mikkel Rathje (I Like Locals), Mette Geisler Dragelykke (Punk Royal), Maiken Ingvordsen (So What Copenhagen) og Carla Cammilla Hjort (Artrebels, Trailerpark Festival mm.). I Part#2 diskuterer deltagerne lidt mere generelt om det at være kreativ entreprenør; hvad der motiverer og holder dem oppe når de er i modgang, hvordan vi uddanner en ny generation af kreative entreprenører og hvordan venner og familie håndterer, at de har valgt livet som selvstændig.

The Colony: Netværk & Socialliv (Part#1)



0 kommentarer
Så er vi tilbage med anden runde af vores podcast-serie The Colony! Vi beklager ventetiden, men der har i den grad været gang i butikken. Emnet for denne talk er "Netværk & Socialliv", og vi kommer både omkring privat- og familielivet som selvstændig, hvordan man adskiller sit privatliv fra sit arbejdsliv og hvordan man bruger netværk i sit arbejde. Denne gang kommer du i selskab med Mikkel Rathje (I Like Locals), Mette Geisler Dragelykke (Punk Royal), Maiken Ingvordsen (So What Copenhagen) og Carla Cammilla Hjort (Artrebels, Trailerpark Festival mm.).
older post