Blogroll

The Colony: Ny podcastserie om kreativt entreprenørskab



0 kommentarer


Ja der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, men det er fordi vi har arbejdet intenst bag kulissen med vores nye podcast-tiltag: The Colony.

I et kolonihavehus, langt fra hektiske, hippe og hurtige København, har vi inviteret nogle af Københavns dygtige kreative iværksættere, kulturelle ildsjæle og kunstneriske begavelser, til en uformel snak om de personlige og professionelle udfordringer man står overfor, når man starter egen virksomhed indenfor det kreative felt. Hvad sker der, når ens passion pludselig bliver en profession? Hvordan håndtere man, når ens venner bliver ens kollegaer? Hvordan kommer man videre efter en kunstnerisk eller økonomisk fiasko? Hvordan kan man gøre København til et bedre sted at starte virksomhed? Disse og mange andre spørgsmål vil vi prøve at få svar på i The Colony.



Titlen The Colony er en reference til kreative iværksætteres tendens til at slå sig ned i små "kolonier" i bymiljøet, men er samtidig også en henvisning til, at talken faktisk foregår i et lille hyggeligt kolonihavehus. Under disse rolige og uformelle rammer forsøger vi at suge til os af deltagernes dyrtkøbte erfaringer, tanker og refleksioner, og videregive dem til andre nystartede eller til folk, der går med iværksætterdrømme. Vi håber på, at vores talks kan være med til at afmystificere det at starte egen virksomhed, og fremme videns- og erfaringsdeling mellem Københavns kreative entreprenører. Her er Del 1 af den den første talk med Jesper Elg (V1 Gallery), Pede B, 2000F (Strøm, OHOI, Raw) og Christian Fumz (givrum.nu) hvor emnet er "De Forbandede Penge" - om økonomi og kommercielle interesser i kulturen, kunsten og det kreative. Stream podcasten her eller download og hør den på cykel-, løbe-, bus- eller togturen:



Over de næste par uger vil vi smide i alt 3 talks op under fanebladet Video & Podcast. Del 2 kommer senere på ugen. Vi håber I kan lide det!

KH

/Heads in the Cloud

0 kommentarer:

Send en kommentar

newer post older post