Blogroll

Ny interviewserie: Going Solo



0 kommentarer


Vi introducerer i dag et nyt koncept på Heads in the Cloud: Going Solo. Going Solo er en løbende interviewserie, der retter spotlyset mod nogle af de mange mennesker som arbejder "solo" med en kreativ, kulturel eller kunstnerisk geschäft.

Soloentreprenøren/-artisten er blevet et mere og mere udbredt fænomen over de sidste par år. Musik, grafisk design, webshops, events, festivaler, beklædning, håndværk, etc., kan i dag produceres derhjemme, og markedsføres og distribueres fra en laptop i stuen. Billige og kraftige computere og Internettets fremtog har reduceret det arbejde, som for bare 10 år siden krævede ti sæt hænder, til at kunne klares med ti hurtige fingre på tastaturet. DIY er kommet for at blive, og det synes vi er fantastisk - for det betyder at flere mennesker kan leve af deres passion og definere deres eget arbejdsliv.
MEN! Det er selvfølgelig ikke kun en dans på roser at skulle tage alle beslutninger selv, at stå med alt det økonomiske ansvar alene, eller ikke at have kollegaer man kan dele sejre og nederlag med. Vi tilbyder derfor vores læsere et hurtigt kig ind bag kulissen i soloentreprenørens liv, for at høre hvordan man tackler nogle af disse udfordringer, og hvilke tanker de har gjort sig omkring det at "gå solo".

Vi håber det kan være en inspiration og give noget af det erfaring, som disse mennesker har med deres arbejde videre til Jer derude. Som altid er I mere end velkomne til at diskutere og kommentere her på bloggen, på vores Facebook eller Twitter. Vi bliver så glade, når vi hører fra jer!

Her er de første indlæg om Cille Veje og Claus Gasque.

Enjoy!

0 kommentarer:

Send en kommentar

newer post older post